Beskrivelse af NUSSA-forløb med Neuroaffektiv legeterapi (Susan Hart)

Forløbets varighed 18-20 uger.
Rammer og struktur
Forløbet afvikles én gang om ugen, typisk 60–90 minutter pr. session. Forældrene afleverer og
henter barnet ved døren, så barnet oplever en tydelig overgang mellem hjem og NUSSA-rum.

Det skaber både forudsigelighed og tryghed, som er centrale principper i Susan Harts forståelse af barnets reguleringsbehov og mentaliserings kapacitet.

Aflevering

Forældrene hjælper barnet roligt ind i rummet og siger farvel på en kort og tydelig måde.

Den voksne NUSSA-træner tager venligt imod barnet, så barnet kan ''låne'' den voksnes regulering fra start.

Fokus er på at skabe et roligt affektivt klima, så barnets nervesystem kan falde til ro.

Indhold i sessionerne.

NUSSA-aktiviteter kombineres med legeterapeutiske tilgange. Det betyder, at vi arbejder bevidst
med:

1. Affektiv afstemning
Den voksne spejler barnets følelsesmæssige udtryk—ikke med samme intensitet, men regulerende,
så barnet oplever sig forstået.Dette gøres både i frileg og i strukturerede NUSSA-øvelser.


2. Kropslig og sansemæssig regulering
Aktiviteterne indeholder rytme, bevægelse, vejrtrækningsøvelser og små lege, der styrker barnets evne til at mærke sig selv og finde ro i kroppen. Den voksne fungerer som affektregulerende base.


3. Leg som tryghedsskabende platform
Leg bruges til:

  • At stimulere følelsesmæssig udvikling,
  • At øve social kontakt,
  • At udfolde barnets initiativer i et trygt, tydeligt rum

Legeterapien er den strukturerede ramme fra NUSSA (f.eks. faste åbnings- og afslutningsritualer).

4. Mentalisering i børnehøjde
Via leg og dialog sætter vi ord på barnets oplevelser, handlinger og følelser: Det støtter udviklingen af barnets indre arbejdsmodeller og evnen til at forstå sig selv og andre.


5. Dynamik og sociale kompetencer
Der øves:

  • Turtagning,
  • Samarbejde,
  • Konfliktløsning,
  • Empati.

Terapeuten hjælper barnet med at afkode sociale signaler og justerer affektniveauet.

Afslutning og overlevering

Ved afslutning er der en rolig, forudsigelig ritualstruktur—f.eks. afslutningssang, evaluering i
børnehøjde eller fælles vejrtrækning.
Når forældrene henter:

  • Den voksne sikrer en rolig overgang tilbage til forældrene.
  • Barnet får hjælp til at skifte kontekst, så reguleringen holdes ved lige.
  • Kort mundtlig tilbagemelding kan gives (hvis aftalt).

Overordnet mål

  • Styrke barnets evne til selvregulering.
  • Understøtte følelsesmæssig udvikling gennem affektiv afstemning og leg.
  • Øge sociale kompetencer og mentaliserings kapacitet.
  • Opbygge trygge relationelle erfaringer der er brugbare i andre kontekst.

Der kan tilkøbes afhentning og tilbagekørsel, til skole eller hjemmet

Overordnet mål

  • Styrke barnets evne til selvregulering.
  • Understøtte følelsesmæssig udvikling gennem affektiv afstemning og leg.
  • Øge sociale kompetencer og mentaliserings kapacitet.
  • Opbygge trygge relationelle erfaringer der er brugbare i andre kontekst.

Der kan tilkøbes afhentning og tilbagekørsel, til skole eller hjemmet

Tilkøb af kørsel

Der kan tilkøbets kørsel, herunder både aflevering og afhentning af barn. 


Psykoterapi

Psykoterapi giver mulighed for at arbejde med de følelsesmæssige og psykiske udfordringer, der påvirker trivsel, relationer og livskvalitet. Gennem samtalerne skabes et trygt rum, hvor den enkelte kan få større indsigt i egne tanker, følelser og reaktionsmønstre – og begynde at forstå, hvad der ligger bag det, der opleves som svært.

Et psykoterapeutisk forløb kan være relevant ved stress, angst, tristhed, selvkritik, konflikter eller oplevelsen af at være fastlåst. Der arbejdes med at skabe sammenhæng mellem krop, følelser og tanker, så den enkelte gradvist kan udvikle nye strategier og en mere stabil følelsesmæssig balance.

Der kan inddrages traumeforløsende metoder, når tidligere oplevelser fortsat påvirker den psykiske tilstand eller står i vejen for udvikling.

Formålet er at styrke evnen til at håndtere hverdagens udfordringer og skabe mere ro, robusthed og trivsel – både i relationen til sig selv og til andre.

Kropsterapi

Vi arbejder med sammenhængen mellem krop og sind, fordi de to ikke kan adskilles. Kroppen husker det, sindet prøver at glemme — og når vi udsættes for stress, pres eller traumer, kan kroppens nervesystem sætte sig fast i alarmberedskab.

Den såkaldte vagusnerve fungerer som kroppens ro- og tryghedsnerve. Den hjælper os med at falde til ro, når faren er ovre — men hos mange bliver alarmen hængende. Det kaldes et låst nervesystem og kan vise sig som uro, spændinger, søvnbesvær eller følelsesmæssig ubalance.

Meget af denne spænding sidder ofte omkring nakke og kranie, hvor vagusnerven har sit udspring. Når dette område er spændt, kan kroppen ikke finde ro, uanset hvor meget man arbejder med tankerne.

Derfor kombinerer vi fysisk afspænding og sansning med mental og følelsesmæssig regulering. Når kroppen føles tryg, kan sindet falde til ro — og når sindet falder til ro, kan kroppen slippe spændingerne.


Kunstterapi

Kunstterapi giver mulighed for at udtrykke det, som kan være svært at sætte ord på. Gennem kreative processer – som maling, tegning eller collage – opstår et frirum, hvor tanker og følelser kan få form og blive mere forståelige.

Det handler ikke om at kunne tegne eller male, men om at bruge det kreative som en vej til at mærke sig selv og skabe indre ro. Når hænderne arbejder, og tankerne falder til ro, kan der opstå nye perspektiver og en dybere forståelse af det, der foregår indeni.

Kunstterapi er særligt velegnet til børn med diagnoser eller yngre børn, som endnu ikke har et sprog for deres følelser. Det kreative udtryk bliver deres måde at fortælle på – uden krav, forventninger eller ord.

Formålet er at skabe kontakt til det indre liv og give plads til at bearbejde det, der fylder, så barnet (eller den voksne) kan finde mere ro, balance og tryghed i sig selv.