Familievejledning. BL§32

Familievejledning er en mulighed for at få støtte til at skabe mere ro, forståelse og samarbejde i familien. Samtalerne giver plads til at se på de mønstre og dynamikker, der kan skabe konflikter eller misforståelser – og hjælper jer med at finde nye måder at være sammen på.

Forløbet kan være en hjælp, hvis hverdagen præges af gentagne skænderier, stress, følelsesudbrud eller manglende forståelse mellem børn og voksne. I samtalerne arbejdes der med at styrke kommunikationen, tydeliggøre grænser og skabe et trygt grundlag for alle i familien.

Målet er, at I som familie får redskaber og indsigt til at forstå hinanden bedre og finde mere balance, nærvær og trivsel i hverdagen.

Familieterapi 

Vi tilbyder en målrettet familieterapeutisk indsats, hvor systemisk familieterapi kombineres med færdighedsorienteret arbejde inspireret af Funktionel Familieterapi (FFT). Tilgangen giver familien både en dybere forståelse af deres samspil og konkrete redskaber til at skabe forandringer i hverdagen.

Læs mere

Vi tilbyder en målrettet familieterapeutisk indsats, hvor systemisk familieterapi kombineres med færdighedsorienteret arbejde inspireret af Funktionel Familieterapi (FFT). Tilgangen giver familien både en dybere forståelse af deres samspil og konkrete redskaber til at skabe forandringer i hverdagen.

I vores arbejde har vi fokus på relationer, kommunikation og de mønstre, der skaber konflikter eller mistrivsel. Gennem en anerkendende og inddragende tilgang hjælper vi familien med at se muligheder for nye måder at være sammen på. Samtidig træner vi praktiske færdigheder som ex. konflikt­nedsættelse, tydelig kommunikation og følelsesregulering, og vi arbejder med struktur og forudsigelighed, så hverdagen bliver lettere for både børn og voksne. Kombinationen af indsigt og færdighedstræning gør det muligt at skabe forandringer, der både kan mærkes og fastholdes.

Indsatsen retter sig bl.a. mod familier med højt konfliktniveau, samarbejdsudfordringer, børn og unge i mistrivsel - eller familier, hvor kommunikationen er brudt ned, og hvor der er brug for støtte til at genetablere ro og samarbejde. Forløbet starter med en fælles afklaring af mål og rammer, efterfulgt af relationsarbejde og færdighedstræning, som løbende tilpasses familiens situation. Undervejs kan familien få små, overkommelige hjemmeopgaver, der oversætter det terapeutiske arbejde til praksis i hverdagen. Afslutningsvis samler vi op og sikrer, at de nye mønstre kan fastholdes uden ekstern støtte.

Ikke en familie er ens og det er således vigtigt at indsatsen tilpasses til den enkelte familie. Indsatsmål fastsættes af rådgiver og sammen skabes et fokus til bæredygtige forandringer i familiens trivsel og samspil – og dermed et mere stabilt og udviklingsunderstøttende miljø for barnet eller den unge.

Familiebaseret Legeterapi – NUSSA

Formålet er at styrke relationen mellem barn og forældre gennem leg, synkronisering og følelsesmæssig afstemning. Legen bruges som ramme for at udvikle tryghed, kontakt, mentaliserings evne og selvregulering hos både barn og voksne. Forløbet hjælper forældrene til at tage et aktivt og ansvarligt forældreansvar ved at forstå og indleve sig i barnets følelsesmæssige og kropslige signaler.

Læs mere

Forløb varighed 18-20 uger.
Denne beskrivelse omhandler et familiebaseret legeterapiforløb, hvor én eller flere omsorgspersoner indgår aktivt i et struktureret og legebaseret program inspireret af NUSSA-metoden og neuroaffektiv udviklingspsykologi. Forløbet kan anvendes med en enlig mor, en enlig far eller en hel familie, og tilpasses den enkelte families behov, ressourcer og udfordringer.

Formål: 

Formålet er at styrke relationen mellem barn og forældre gennem leg, synkronisering og følelsesmæssig afstemning. Legen bruges som ramme for at udvikle tryghed, kontakt, mentaliserings evne og selvregulering hos både barn og voksne. Forløbet hjælper forældrene til at tage et aktivt og ansvarligt forældreansvar ved at forstå og indleve sig i barnets følelsesmæssige og kropslige signaler.
Der arbejdes målrettet med:

  • At skabe autentisk og nærværende kontakt mellem barn og forældre.
  • At styrke familiens psykosociale ressourcer.
  • At opbygge nye erfaringer med positivt samspil, glæde og fælles leg.
  • At understøtte healing og udvikling gennem tryg tilknytning.

 

Rammer for forløb: 

Den neuroaffektivt uddannede og certificerede familieterapeut planlægger og faciliterer strukturerede lege, helst i familiens eget hjemeller satellittens lokaler. Familien skal være indstillet på forandring og villig til at deltage aktivt.

Forløbet indebærer:

  • At forældrene engagerer sig i legen, følger barnets initiativer og tager ansvar for relationen.
  • At der gives små opgaver fra uge til uge, som familien arbejder med mellem sessioner.
  • At konsulenten støtter forældre i at forstå barnets følelsesmæssige funktionsniveau.

 

Indhold og metode: 

Forløbet bygger på Neuroaffektiv udviklingspsykologi og NUSSA-metodens grundprincipper. Det indebærer blandt andet

Leg og samspil

  • Fantasi, rytmer, fællesskab og humor.
  • Struktur og gentagelser, der skaber forudsigelighed og tryghed.
  • Synkronisering af barnets nervesystem gennem kropslige og følelsesmæssige afstemninger.

Følelsesmæssig udvikling

  • Spejling af barnets følelser og signaler.
  • Læring om følelser: hvad de er, hvor de mærkes, og hvordan vi taler om dem.
  • Udvikling af selvregulering og bedre samspilsevne.
  • Arbejde med angst, sorg eller andre følelsesmæssige udfordringer.

Relationelle kompetencer

  • Mentalisering: at forstå egne og andres tanker og følelser.
  • Autentisk kontakt gennem øjenkontakt, mimik, gestik og kropslige signaler.
  • Betydningen af kropskontakt, toneleje og stemmeføring.


Udvikling og læring

  • Makro- og mikroregulering.
  • At styrke barnets mestringsevne, selvværd og selvtillid.
  • Læring i nærmeste udviklingszone – barnet støttes tilpas, hverken for lidt eller for meget.
  • Fantasi- og rollelege, der styrker mentalisering og selvudtryk.


3. Refleksion og træning af forældrekompetencer
Efter legen taler konsulenten med forældrene om:

  • Hvad der skete i legen.
  • Hvad barnet viste af følelser eller behov.
  • Hvordan forældrene kan støtte barnet i hverdagen.
    Forældrene får små opgaver f.eks.:
  • En kort daglig regulerende leg.
  • At øve synkronisering i morgen- eller putterutiner.
  • At sætte ord på følelser i hverdagsinteraktioner.

4. Konsolidering Mod slutningen af forløbet arbejder familien selvstændigt med leg og relation, mens konsulenten støtter og justerer efter behov. Forældrene har nu nye erfaringer med tryg kontakt, følelsesforståelse og samspil, som styrker familiens psykosociale fundament.

Familie behandling med Neuroaffektiv tilgang

Familiebehandlingen er et helhedsorienteret og fleksibelt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte families behov, udfordringer og ressourcer. Forløbet tilrettelægges i tæt samarbejde med familien og har fokus på både barnets følelsesmæssige og udviklingsmæssige trivsel samt familiens relationer og samspil. Gennem en kombination af pædagogiske og terapeutiske metoder arbejdes der med at skabe større forståelse, tryghed og stabilitet i hverdagen – med konkrete redskaber, der kan omsættes direkte i familiens daglige liv.

Læs mere

Varighed aftales med bestiller.

Dette familiebehandlingstilbud er et fleksibelt forløb.

Det er et bredt pædagogisk og terapeutisk
tilbud. Tilgangen er helhedsorienteret, relationel og udviklingsstøttende.

 

Hvad kendetegner familie behandlingen:

Fleksibel tilgang:

  • Der arbejdes ud fra flere pædagogiske og udviklingsorienterede metoder.
    Metoden tilpasses familiens behov, udfordringer og udvikling.

Neuroaffektiv tilgang:

  • Der arbejdes fortsat med at forstå familiens følelsesmæssige
    udvikling, regulering og kontakt, samt hvordan relationerne påvirker barnets trivsel.

Nærmeste udviklingszone:

  • Indsatserne tilpasses barnets og familiens aktuelle
    udviklingsniveau – så støtte gives præcist dér, hvor den gør størst gavn.

Praktisk guidning i hverdagen:

  • Terapeuten viser konkrete måder at gøre tingene anderledes på – f.eks. struktur, kommunikation, konflikthåndtering og rutiner.

Observation af familiedynamik:

  • Terapeuten deltager som observerende og aktiv medspiller for at give målrettede redskaber til samspil, kontakt og tryghed.

Opgaver og træning:

  • Familien får små, overskuelige opgaver, som træner nye strategier og skaber udvikling mellem sessionerne.

 

Formålet med familie behandlingen:

  • At styrke hele familiens trivsel gennem nye strategier, redskaber og handlemuligheder.
  • At øge forståelsen af barnets følelsesmæssige og udviklingsmæssige behov.
  • At hjælpe familien med at skabe mere tryg, stabil og positiv dynamik.
  • At understøtte forældrenes evne til at sætte rammer, regulere følelser og møde barnet med
    anerkendelse og tydelighed.
  • At opbygge gensidig tillid mellem familiens medlemmer.

 

Effekt og betydning:

  • Nye handlemuligheder og ressourcer.
  • Dybere forståelse for barnets udvikling, behov og følelsesmæssige udtryk.
  • Bedre evne til at skabe tryg tilknytning og støtte barnet i hverdagen.
  • Redskaber til at regulere konflikter, svære følelser og stress.
  • En stærkere og mere nærværende relation mellem barn og voksne.

Psykoedukation – Forældrevejledning

Forældrevejledningen giver familien viden, redskaber og støtte til at forstå barnets diagnose og den adfærd, der kan følge med. Målet er at skabe et samarbejdende familiesystem, hvor barnets behov bliver tydelige, og hvor forældrene får konkrete strategier til at håndtere hverdagens udfordringer med ro, struktur og overskud.

Læs mere

Formål:

  • At give forældre en klar og praksisnær forståelse af barnets diagnose
  • At skabe sammenhæng mellem barnets adfærd, udvikling og nervesystem
  • At styrke kommunikationen og samarbejdet i hjemmet
  • At forebygge konflikter, misforståelser og overbelastning
  • At støtte forældrene i at etablere stabile rutiner, struktur og trygge rammer
  • At give familien fælles sprog og fælles strategier

 

Indhold:

  • Forløbet kan bl.a. omfatte:
  • Introduktion til diagnosen og dens indflydelse på hverdagen
  • Gennemgang af sensoriske behov, energiniveauer og følelsesregulering
  • Strategier til håndtering af konflikter, raserianfald, kravsituationer og overstimulering
  • Low arousal i praksis – konkrete teknikker og eksempler
  • Hvordan hjem, skole og fritid kan indrettes efter barnets behov
  • Støtte til at skabe realistiske, tydelige og trygge rammer
  • Redskaber til kommunikation og samarbejde mellem forældre

 

Metode:

Vejledningen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret og relationsfokuseret tilgang, baseret på:

  • Neuropsykologisk viden om nervesystem og adfærd
  • Low arousal og affektregulering
  • Mentalisering og forståelsesbaseret pædagogik
  • Konkrete, anvendelige værktøjer og modeller
  • Praktiske eksempler fra hverdagen, der omsætter teori til handling

Forløbet tilpasses familiens dynamik, barnets behov og kommunens mål for indsatsen, så det bliver et effektivt og meningsfuldt samarbejde.

NAA analyse

Understøtter personlig udvikling

Neuroaffektiv analyse der understøtter personligudvikling gennem målrettet vurdering og intervention.

Læs mere om NAA-analyse

NAA- analyse – et praksisnært analyseværktøj med interventioner og arbejdsmål, som kan tilkøbes i enhver indsats.

Varighed 10 timer

Susanne Harts neuroaffektiv analyse er et konkret og systematisk værktøj, som anvendes til at analysere følelsesmæssig udvikling og relationel funktion hos børn, unge og deres omgivelser. Metoden er forankret i neuroaffektivudviklingspsykologi og sigter mod at forstå og styrke trivsel gennem målrettet praksis.

Neuroaffektiv analyse adskiller sig fra generelle refleksionsmodeller ved, at den munder ud i konkrete interventioner og arbejdsmål, som kan implementeres i hverdagen:

Analysefasen:

• Kortlægning af barnets følelsesmæssige udviklingsniveau på tre hjernerelaterede niveauer: det autonome, limbiske og præfrontale niveau.

• Vurdering af kvaliteten i barnets nære relationer og samspil.

• Identificering af barnets ressourcer og udfordringer.

Udarbejdelse af interventioner:

• På baggrund af analysen formuleres indsatser, der matcher barnets følelsesmæssige modenhed og behov.

• Interventionerne sigter mod at støtte barnets selvregulering, tilknytning og sociale kompetencer.

Arbejds- og udviklingsmål:

• Der opstilles realistiske, praksisnære mål for det pædagogiske, terapeutiske eller familiemæssige arbejde.

• Målsætningen involverer ofte både barnet selv, de professionelle og forældre – og skaber fælles retning.

Fordel i tværfagligt arbejde

Neuaffektiv analyse anvendes bredt af fagfolk som fx:

• Familiebehandlere og pædagoger: Til at finde pædagogiske veje til trivsel.

• Lærere og skoleteams: Til at målrette undervisningsmiljøet.

• Sagsbehandlere og psykologer: Til at dokumentere og udvikle indsatser i handleplaner.