Beskrivelse af NUSSA-forløb med Neuroaffektiv legeterapi (Susan Hart)
Forløbets varighed 18-20 uger.
Rammer og struktur
Forløbet afvikles én gang om ugen, typisk 60–90 minutter pr. session. Forældrene afleverer og
henter barnet ved døren, så barnet oplever en tydelig overgang mellem hjem og NUSSA-rum.
Det skaber både forudsigelighed og tryghed, som er centrale principper i Susan Harts forståelse af barnets reguleringsbehov og mentaliserings kapacitet.

Psykoterapi
Psykoterapi giver mulighed for at arbejde med de følelsesmæssige og psykiske udfordringer, der påvirker trivsel, relationer og livskvalitet. Gennem samtalerne skabes et trygt rum, hvor den enkelte kan få større indsigt i egne tanker, følelser og reaktionsmønstre – og begynde at forstå, hvad der ligger bag det, der opleves som svært.
Behandlingsforløb - individuel
Forløbet er særligt velegnet til børn, som har oplevet mangelfuld tidlig følelsesmæssig stimulering, og som kan have tegn på tilknytningsforstyrrelser eller som stadig mangler at få opbygget grundlæggende tryghed, kropslig forankring og selvforståelse.

Socialt Kompetenceforløb for Børn og Unge (6–18 år) Gruppe
Forløbet henvender sig til børn og unge i alderen 6–18 år, der har sociale, relationelle eller adfærdsmæssige udfordringer, som påvirker deres trivsel i skole, hjem eller fritid. Det kan være vanskeligheder med social kontakt, turtagning, konflikthåndtering, legefællesskaber, grænsesætning eller misforståelser i sociale situationer. Deltagerne har behov for et trygt og struktureret gruppeforløb, hvor de kan træne sociale kompetencer i praksis og få støtte til at udvikle deres sociale forståelse.
Psykoedukation – Forløb for børn og unge med en diagnose
Et psykoedukationsforløb giver barnet eller den unge en dybere forståelse af sin diagnose og de reaktioner, styrker og udfordringer, der følger med. Forløbet skaber tryghed, selvindsigt og konkrete strategier, som gør hverdagen mere overskuelig både i skole, fritid og sociale fællesskaber.