Psykoterapi giver mulighed for at arbejde med de følelsesmæssige og psykiske udfordringer, der påvirker trivsel, relationer og livskvalitet. Gennem samtalerne skabes et trygt rum, hvor den enkelte kan få større indsigt i egne tanker, følelser og reaktionsmønstre – og begynde at forstå, hvad der ligger bag det, der opleves som svært.

Et psykoterapeutisk forløb kan være relevant ved stress, angst, tristhed, selvkritik, konflikter eller oplevelsen af at være fastlåst. Der arbejdes med at skabe sammenhæng mellem krop, følelser og tanker, så den enkelte gradvist kan udvikle nye strategier og en mere stabil følelsesmæssig balance.

Der kan inddrages traumeforløsende metoder, når tidligere oplevelser fortsat påvirker den psykiske tilstand eller står i vejen for udvikling.

Formålet er at styrke evnen til at håndtere hverdagens udfordringer og skabe mere ro, robusthed og trivsel – både i relationen til sig selv og til andre.

Metoder der også kan anvendes, hvis relevant 

Kropsterapi:

Vi arbejder med sammenhængen mellem krop og sind, fordi de to ikke kan adskilles. Kroppen husker det, sindet prøver at glemme — og når vi udsættes for stress, pres eller traumer, kan kroppens nervesystem sætte sig fast i alarmberedskab.

Den såkaldte vagusnerve fungerer som kroppens ro- og tryghedsnerve. Den hjælper os med at falde til ro, når faren er ovre — men hos mange bliver alarmen hængende. Det kaldes et låst nervesystem og kan vise sig som uro, spændinger, søvnbesvær eller følelsesmæssig ubalance.

Meget af denne spænding sidder ofte omkring nakke og kranie, hvor vagusnerven har sit udspring. Når dette område er spændt, kan kroppen ikke finde ro, uanset hvor meget man arbejder med tankerne.

Derfor kombinerer vi fysisk afspænding og sansning med mental og følelsesmæssig regulering. Når kroppen føles tryg, kan sindet falde til ro — og når sindet falder til ro, kan kroppen slippe spændingerne.

Kunstterapi:

Kunstterapi giver mulighed for at udtrykke det, som kan være svært at sætte ord på. Gennem kreative processer – som maling, tegning eller collage – opstår et frirum, hvor tanker og følelser kan få form og blive mere forståelige.

Det handler ikke om at kunne tegne eller male, men om at bruge det kreative som en vej til at mærke sig selv og skabe indre ro. Når hænderne arbejder, og tankerne falder til ro, kan der opstå nye perspektiver og en dybere forståelse af det, der foregår indeni.

Kunstterapi er særligt velegnet til børn med diagnoser eller yngre børn, som endnu ikke har et sprog for deres følelser. Det kreative udtryk bliver deres måde at fortælle på – uden krav, forventninger eller ord.

Formålet er at skabe kontakt til det indre liv og give plads til at bearbejde det, der fylder, så barnet (eller den voksne) kan finde mere ro, balance og tryghed i sig selv.

Varighed: 6 måneder.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til børn og unge i alderen 6–18 år, der har sociale, relationelle eller adfærdsmæssige udfordringer, som påvirker deres trivsel i skole, hjem eller fritid. Det kan være vanskeligheder med social kontakt, turtagning, konflikthåndtering, legefællesskaber, grænsesætning eller misforståelser i sociale situationer. Deltagerne har behov for et trygt og struktureret gruppeforløb, hvor de kan træne sociale kompetencer i praksis og få støtte til at udvikle deres sociale forståelse.

Mål: 

Formålet er at styrke deltagernes sociale kompetencer og evne til at indgå i fællesskaber. Vi arbejder med at udvikle samarbejdsevner, kommunikation, empati, følelsesforståelse, selvregulering i sociale situationer, konflikthåndtering og social robusthed. Forløbet skal give hver deltager konkrete strategier, som kan bruges i skole, hjem og fritidsliv, og øge deres trivsel og deltagelse i sociale relationer.

Metode: 

Forløbet bygger på en neuroaffektiv tilgang, hvor barnet mødes på sit individuelle sociale og emotionelle udviklingsniveau. Vi kombinerer kropslige og regulerende aktiviteter med social læring i praksis. Der arbejdes målrettet med spejling, afstemning, fælles opmærksomhed, rolige sanseaktiviteter samt relationelle øvelser, der skaber tryghed og struktur i gruppen.

I gruppen trænes centrale sociale færdigheder gennem fx samarbejdsopgaver, guidede lege, dialogøvelser, konflikt- og problemløsningsopgaver, små rollespil og refleksion. Fokus er både på samspillet i gruppen og på den enkeltes sociale udviklingsmål.

Indhold:

Aktiviteterne tilpasses den enkelte deltager, så de placeres i zonen mellem det, barnet kan selv, og det, barnet kan med støtte. Der arbejdes differentieret i gruppen, så alle kan være med på deres niveau, samtidig med at de udfordres i realistiske og udviklende sociale situationer. Målet er, at deltagerne gradvist opnår større sikkerhed og selvstændighed i sociale fællesskaber.

Gruppeforløbene kan bl.a. indeholde:

• samarbejdsøvelser og gruppelege
• træning af kommunikation og kropssprog
• sociale historier og rollespil
• følelsesdialog og perspektivtagning
• regulerende sanse- og bevægelsesaktiviteter
• refleksion og fælles opsamling
• Alt tilpasses alderstrin og udviklingsniveau.

Afslutning og overgang:

Ved afslutning udarbejdes en status med barnets progression, trivsel og sociale udvikling. Der gives anbefalinger til det videre arbejde, og forløbet overleveres til relevante samarbejdspartnere som skole, familie eller kommune. Målet er, at hver deltager forlader forløbet med bedre sociale færdigheder, stærkere relationel tryghed og større deltagelse i hverdagsfællesskaber.